Hvad! Et forlag mere!
Velkommen til ElisesForlag.
ElisesForlag er et non profit hobbyforlag.
Ideen til en bog dukkede op, da jeg begyndte at gå i mine bedsteforældres fodspor. Jeg ville dele mine barndomsminder med mine børnebørn. Men de gamle forfædres ord skulle også med.
Min morfar og farfars håndskrevne erindringer blev liggende i skrivebordsskuffen. Siden blev de fotokopieret til os børnebørn. Nu kan teknologien og min tid som pensionist hjælpe mig, så jeg kan dele fortiden med familiens efterkommere og andre der er nysgerrige på Baggesen og Greiffenberg.
Og det er foreløbig blevet til en personlig bog til mine børnebørn, hvor de har navnene med på nulevende slægtninge og en bog på mit eget lille hobbyforlag, der holder gældende lovkrav, så den kan udgives og gemmes i offentlige arkiver.
Nonprofit ! Er du interesseret i min erindringsbog, kan du skrive en mail til mig og jeg vil vende tilbage med en pdf-bog. Som tak håber jeg du vil donere et beløb til Danske Hospitalsklovne.
Med aner indenfor gøgleri er min sympati stor overfor den indsats frivillige gør overfor syge børn.
De trykte bøger
Jeg håber jeg med denne hjemmeside får skabt en platform for mig, min familie og vores personlige historier. Min tilgang har fokus på at gøre fortiden let tilgængelig for familie og venner.
Glæd mig!
Støt
Danske Hospitalsklovne